Konceptuel arkitektur giver en begrebsmæssig ramme til at organisere et system, der omfatter principper, koncepter og relationer mellem systemkomponenter. Hovedtrækkene i konceptuel arkitektur er:
1 Forbindelse med teknisk arkitektur: konceptuel arkitektur tjener som grundlaget for systemets tekniske arkitektur. Det betyder, at den konceptuelle arkitektur bruges som en begrebsramme til at definere og relatere systemkomponenter, som grundlag for fastlæggelse af de tekniske krav til systemet.
2 Generel betydning: konceptuel arkitektur præsenterer hoved- og hovedideen om systemet på et højt niveau af perspektiv og er opmærksom på systemet som helhed. Den konceptuelle arkitektur bruges med andre ord til at definere systemet generelt og til at bestemme systemets hoved- og primære mål.
3 Beskrivelse af relationer og sammenhænge: konceptuel arkitektur omfatter beskrivelsen af relationer og sammenhænge mellem systemkomponenter. Dette inkluderer, hvordan komponenter kommunikerer, hvordan data udveksles, og hvordan de kommunikerer med miljøet.
4 Foranderlighed: Den konceptuelle arkitektur bør have høj foranderlighed for at kunne tilpasse sig ændringer i systembehov og mål. Den konceptuelle arkitektur bør med andre ord bestå af fundamenter, der giver mulighed for ændringer og udvikling.
5 Brug af konceptuelle arkitekturrepræsentationer bør bruge repræsentationer såsom konceptuelle diagrammer, UML-diagrammer eller ER-diagrammer til at forklare systemkomponenter. Disse diagrammer bruges som værktøjer til at vise forbindelser og afhængigheder mellem systemkomponenter.
6 Kompleksitetsstyring: Begrebsarkitektur bruges som en begrebsramme til styring af systemkompleksitet. Ved at definere og opdele systemkomponenterne og bestemme relationerne mellem dem, hjælper konceptuel arkitektur med at reducere kompleksiteten af systemet.
7 Brug af standarder: Den konceptuelle arkitektur bør bruge standarder som ISO 42010 for at give mulighed for at sammenligne og fortolke systemarkitektur.
8 Opmærksomhed på sikkerhed: Konceptuel arkitektur bør være opmærksom på systemsikkerhed og bruge godkendte metoder til at styre systemsikkerhed.
9 Anvendelse af designmetoder: Konceptuel arkitektur bør anvende designmetoder som Design Thinking og Human Centered Design til at udvikle og forbedre systemet.
10. Vær opmærksom på fleksibilitet: Den konceptuelle arkitektur bør bruge arkitektoniske mønstre såsom Microservices og Cloud Architecture for at give systemfleksibilitet.
11. Vær opmærksom på effektivitet: konceptuel arkitektur bør være opmærksom på systemeffektivitet og bruge optimeringsmetoder og systemressourcestyring til at forbedre systemets ydeevne.
12 Opmærksomhed på kvalitet: Den konceptuelle arkitektur bør være opmærksom på systemets kvalitet og anvende godkendte metoder til at evaluere og forbedre systemets kvalitet.
13 Vær opmærksom på kommunikation: Konceptuel arkitektur bør være opmærksom på kommunikation med andre systemer og eksterne ressourcer og bruge metoder som API Design og Integration Architecture.
14 Vær opmærksom på omkostningseffektiviteten: Den konceptuelle arkitektur bør være opmærksom på systemets omkostningseffektivitet og bruge omkostningsoptimeringsmetoder såsom brug af cloud-tjenester og marketingsystemer.
Generelt er konceptuel arkitektur en konceptuel ramme for systemorganisation, der tjener som grundlag for systemets tekniske arkitektur og bør være opmærksom på ting som fleksibilitet, effektivitet, kvalitet og sikkerhed. Brugen af repræsentationer som konceptuelle diagrammer og opmærksomhed på standarder er også karakteristika for konceptuel arkitektur.
